Sabrina Brugmans, Halen

Ét af de bedste slag i Belgien i år har været Sabrina Brugmans. Hendes kæreste Stefan Machiels har dog stået for flyvningerne, og det har fået dem på alles læber i år.

De har bygget resultaterne op ved at starte med sprintflyvninger. Stille og roligt har de bevæget sig ud på de længere flyvninger. Resultaterne er også blevet bedre lidt efter lidt. I 2014 havde de 1. nat. es due på lang mellemdistance, og i 2015 ramte de så helt toppen ved at blive 1. National fra Burges, 36.315 duer.

Siden er topresultater nærmest væltet ind over slaget I 2018 har de haft hele 6 x 1. Provincial vindere.

Christian fik sædvanen tro rigtig mange gode ting ud af dem. Det er således deres egen gamle stamme, de arbejder med, og de fodrer som de fleste andre i Belgien. Stærk korn ved hjemkomsten, de næste dage lidt tyndere, bl.a. med Gerry Plus. Ellers bruger de Beyers korn. Stefan bruger meget at fodre med jordnødder, og de afskallede. De smagte godt. Sidst på ugen, op til indlevering, får de igen kraftig korn og de omtalte jordnødder.

Læg lige mærke til volieren foran slaget, noget næsten alle i Belgien bruger. Deres flyvesystem var det, der tiltalte mig mest. De flyver nemlig kun med 40 enkehunner, hvor hannen sidder hjemme. De starter ikke med at have æg og unger i rederne, men ryger direkte på systemet. Deres unger laves i avlsslaget.

Her hunnernes slag. Over gulvet er der spændt ledninger ud, så hunnerne ikke kan komme derned og lege med hinanden. Til fodring er der et foderbræt, som kan skubbes op ad væggen, når det ikke skal bruges.

I starten kurvetræne de tre gange, hvorefter de trænes i foreningen, hvor der arrangeres vitesseflyvninger flere gange om ugen. Disse flyvninger er på 90 til 140 km., så det er en god opvarmning til deres længere flyvninger. Vi skal huske på, at man i Belgien starter op i marts måned med flyvninger. Hunnerne flyver hver uge. Det er de stærke nok til.

Til sidst fik vi lejlighed til at købe en unge. Der var mange spændende, så vi blev der et stykke tid, og der blev også købt nogle stykker hjem til Danmark.

Det var ikke kun os, der var på besøg, østlige gæster havde også fundet slaget.

Det var et rigtig godt besøg.

Så til noget helt andet. Erik Dybdahl har heldigvis valgt at trække sig som landsformand, og også fra HB. Pia West Christensen er foreslået som ny formand. Det vi jeg glæde mig til. Pia har den personlighed og dygtighed, der skal til at forny vores organisation. Jeg glæder mig allerede.

HJ.