Sikke en afslutning for os i Viuf.

Lørdag var årsdagen for Tommys død. Om det var til ære for ham, at vores duer gjorde det så fremragende, skal jeg være usagt, men i sit stille sind kunne en tanke opstå.

Det var sportsflyvningen fra Hannover, der var vigtig for os. Her lå vi pænt til mesterskabet, og med en placering som nr. 2 i sektionen efter Meldgaard & Jeppesen, så lykkedes det, og samtidig nok også sportsmesterskabet i sektionsklubben.

Vejret var jo ganske anderledes end det ellers har været i år, og det var dog heller ikke en af de sædvanlige topduer, der var den første, men en hun, som er kommet meget konstant. Jeg kan nævne, at en “New Kannibaal” og en linje via Team Erikson fra det blå par hos Erik Henriksen er inde over denne hun. Vores absolut topdue i år “2411” var der dog igen og blev nr. 11 i sektionen. At hendes storebror “191” senere på dagen ville komme med det helt store resultat fra Giesen gjorde bare dagen til noget, vi slet ikke havde drømt om. Sidst på dagen blev han dog overgået af due tilhørende Svend D. Andersen i Dronninglund. Det var da lidt ærgerlig, men jeg kan meget let leve med, at en due kan præstere det med så mange km. ekstra på turen. Flot, flot og stort tillykke til Svend D Andersen.

Jeg er også lidt tilfreds med at kunne vise, at med 19 kapflyvere på slaget  kan man godt være med, ikke mindst på sportsflyvningerne. Det er også derfor, at disse konkurrencer er så vigtige for sporten.

Med Bulck duernes indtog på slaget, har vi fået en super indsprøjtning. De var dog ikke på vingerne i lørdags, hvor jeg brugte den blå linje, som også har gjort det fremragende hele sæsonen. I skal lige se de fremmeste:

Her er han så, storebror 191, nr. 2 i landet fra Giesen mod 1333 duer. Han er tre år, og har lavet flere topplaceringer i sin tid som kapflyver. Bl.a. 1 – 2 – 3 i sektionen. I år har han været lidt mere tilbageholdende, men alligevel med i den øverste halvdel af es. due listerne. Vi har ikke deltaget på langflyvningerne tidligere i år, men for at bakke lidt op om sponsor ideen, så var han udset til eventuel at være med. Da jeg så vejrudsigterne for lørdag, var jeg dog ikke meget for at sende ham, men han har tidligere øvet sig i at gå ned for at drikke på turen hjem, og han havde arbejdet en super form op i løbet af den sidste uge før afsendelse, så han fik lov, og held for det.

Her så lillesøster “2411”, vores klart bedste kapflyver i år. Fotograferet efter hjemkomsten fra Hannover sport i lørdags som nr. 11 i sektionen. Jeg husker ikke helt, men jeg tror hun har været i 25 % på alle flyvninger med undtagelse af én. Langt de fleste gange i top 10. Bl. andet Regionsvinder fra Hannover sport.

Og I kan også tåle at se den måske bedste af de tre søskende “Super 2410”, som i år er placeret i sine 10 første flyvninger, men kom hjem med skadet vinge den sidste gang. Jeg kan fortælle, at det nu går fremad med ham, og han kan flyve med de andre igen. Om han bliver kapflyver igen, vil jeg dog stille spørgsmål ved

“255” – Flor Engels – Gaston Van Der Wouwer er de linjer, der er inde over disse søskende.

Det var dog ikke kun os i 227, der havde en god dag i lørdags. Michael Th. var også helt i top. De to langflyvermesterskaber blev fløjet i hus af den rødtavlede han nr. “46”, som har været Michaels første på samtlige langflyvninger. Ganske enkelt enestående, og jeg vil senere prøve at lave en artikel om denne fantomdue og dens ejer.

Michael Th. nakkede også mesterskabet på den lange mellemdistance, og i sidste uge tog han sprintermesterskabet i DdB. – Nok “Årets Slag” i Danmark. Kæmpe tillykke til dig, Michael. Jeg håber, at jeg får æren af at skrive artiklen om, hvordan det lader sig gøre.

I 227  har vi en anden Michael, nemlig Hansen tidligere danmarksmester, og han gjorde det også fremragende i lørdags med regionsvinder fra Hannover åben. Også stort tillykke til dig.

Rundt om i landet viste mange andre også stor klasse trods den høje varme. Det var naturligvis svært for største parten af de deltagende duer, men luften var ren, trods varmegraderne, og det betød, at mange duer vendte hjem søndag. Det er erfaringer, jeg har hentet gennem et meget langt liv med brevduer. Hvis blot de kan blive fri for vildt flyvende fronter, så kommer de hurtigt til hægter efter en dehydrering, som tvinger dem til at sætte sig på turen hjemover. Rutinerede varmvejrsduer fornemmer hurtigt, hvornår de skal ned og tanke væske. Jeg kan dog se, at der har været afsendt en hel del ét-års, og nogle af dem finder hurtigt ud det nødvendige i at gå ned for at drikke, men ungerne, de burde ikke have fløjet i lørdags efter min mening.

HJ.