Super fredag.

Der var andre end mig, der havde fornemmet en god aften i Brædstrup. Der var mange, som kom kørende for at opleve den og så tage hjem for at sove før næste dags Rep. møde. Andre havde et billigt værelse på Pejsegården.

Man kunne starte i kælderen for at spise dagens ret, Plankebøf mv. Det var der mange, der benyttede sig af, så mange, at det oversteg Pejsegårdens kapacitet, så starten på paneldebatten måtte udsættes en halv time til alle havde fået noget at spise. Når jeg nu endelig er ved Pejsegårdens rolle denne aften, så fatter jeg ikke, at man ikke havde opstillet et bord i mødelokalet, hvor deltagerne kunne forsyne sig med øl eller vand. Nu måtte de flere hundrede meter hen til baren, og så oven i købet stå i kø der for at forsyne sig. Det virkede lidt, som om Pejsegården ikke havde næse for at tjene nogle lette penge. Vi må nok heller ikke tage dåseøl med til næste år.

Da vi endelig kom i gang, fik vi også en på opleveren. Først paneldebatten med Kasper Sørensen 049, Thomas Pedersen 013, Arne Porsmose 026 og Anders Brøbech 073. Jeg har oplevet Anders i debat og foredrag flere forskellige steder. Han er garant for en god oplevelse og således også i fredags. De tre andre gjorde det også godt, så vi blev meget sagligt underholdt. Der var emner som, hvordan vil du begynde, hvis du skulle starte helt forfra, hvordan fodre du, hvordan træner du, og hvordan ser du den gode due. Der kom rigtig kog på debatten, da Anders fortalte, at når hans duer kom hjem på andendagen på overnatningsflyvningerne, så havde han observeret, at duerne med den lange ydervinge og brystben altid så temmelig trætte ud og hang med vingen, hvorimod en kort due med kort vinge og brystben så ud til bedre at kunne klare strabadserne. Han gjorde dog opmærksom på, at duerne med de lange ydervinger ofte var de første, når duerne nåede hjem på dagen. Poul Mc. Burnie hentede langflyvermodeller fra udstillingen, og så var der for alvor gang i den. Det var godt at være med, havde der blot været lidt mere tid, men vi skulle jo også i gang med interview af Chantal Vredeveld og Marcel Sangers.

??????????????????????????????? ??????????????????????????????? ??????????????????????????????? ??????????????????????????????? ???????????????????????????????

Der kunne vi også have brugt lidt mere tid, men Christian Hansen, som var aftenens ordstyrer, havde fundet dybdeborende og overraskende spørgsmål frem til dem. Især Chantal var skarp med prompte svar, der fik jubelen frem i salen. Begge fortalte om deres meget store træningsarbejde, især i starten af sæsonen. Jeg har før skrevet om det i artikler fra besøg hos dem. De skulle også fortælle om deres største oplevelser med brevduesporten, og der fortalte Chantal om deres nationalvinder ”Silverboy”s hjemkomst, hvor han på flyvningen på omkring 600 km. i meget varmt vejr og nordøstlig vind, kom hjem med et forspring på 5 min. til den næsthurtigste. De har slag i den nordlige del af Holland og kendte derfor til hastighederne for de først ankomne. Da ”Silverboy” så styrtdykker til slaget 5 min. før idealtiden, så var superoplevelsen i hus. Denne følelse kender vi andre jo også en smule til, og det er den, der gør os til brevduemænd eller kvinder for livet.

”Silverboy” er en grislet han, som har mange flere topplaceringer, og Christian roste meget Chantal for at medtage en søn på ham til den efterfølgende auktion, og så i øvrigt at opkalde den efter Tommy Jørgensen. Jeg var jo næsten også nødt til at købe duen hjem til Viuf. Det gjorde det meget lettere, da jeg havde haft ham i hånden, han er fremragende efter min opfattelse af duernes bygning. Jeg fik ham med hjem for 4.100 kr. Det var noget under, hvad jeg havde forventet at skulle betale, men jeg må nok også tilstå, at jeg fornemmede de mange tilstedeværendes tilbageholdenhed med bud på netop denne pragtdue. Til gengæld kan jeg også love, at den vil få muligheden for at avle fremragende unger, og Tommy var vildt begejstret, da han hørte, at den nu var hjemme hos ham.

NL14-1454112 TOMMY

Alle de andre duer på auktionen var også fremragende og virkelig i orden. Der var ikke så lang tid, så derfor blev en hel ny metode i Danmark praktiseret. Burene var sat op i en næsten lukket firkant, og Chantal og Marcel gik ind i midten, hvorfra de rakte duerne ud til de, der ønskede at se dem, og man kunne få mere viden om den enkelte fra dem. Det var faktisk en god måde. De 19 skønne duer blev solgt for en gennemsnitspris på 2.500 kr., og den dyreste blev solgt for 6000 kr. Auktionen blev ledet af Chr. Hansen, og det gjorde han godt, men han ledede jo også de øvrige aktiviteter denne aften på en fornem måde. Til slut uddelte Marcel og Chantal Pipas nye bog ”Collectors Edition III”, som er en flot bog om flere af de største slag og duer i verdenen. Alle deltagerne fik denne bog med hjem.

Det var i det hele taget en fremragende aften, som M&C skal have fredagens ROSE for. Jeg håber, de kommer igen næste år, og med nogle få tilrettelser, så bliver det et arrangement, som ingen burde snyde sig selv for.

HJ.