Tab af unger i Dapirace.

Flere har sagt til mig, det er dårligt, at de taber så mange unger i Aabenraa, og andre har spurgt, hvorfor de gør det?

Mine egne oplevelser med unger i en menneskealder har givet mig en del erfaring, men det er sikkert lettere at fortælle lidt om mine unger i denne sæson. Jeg havde mange dejlige unger i starten syntes jeg. Jeg ved imidlertid godt, at de udvikler sig, og mit syn på dem ændrer sig. Vi havde 39 1. kuld. – I starten skal de vel have lov til at færdes lidt i haven, blot for at fornemme den hjemlige jord og magnetisme. Kort efter begynder de jo at flyve rundt, nogle er meget ivrige og måske tabes de, andre er flittige og flyver meget i flok. Tilbage er så en lille flok, som helst flyver ind i slaget eller kun op på tagryggen, når de andre flyver. Det tidspunkt er en pestilens for mig, for jeg skal have dem i luften, ellers er de færdige som brevduer. Bodil frygter også det tidspunkt i sæsonen, og siger; Sådan er det næsten hvert år, og det er jo gået alligevel. Det man vil, er jo at få en flok super flyvelysten unger. Jeg arbejder meget med ulystne flyvere, prøver at slippe dem på den lokale boldbanen 100m fra slaget, flager dem f. eks. Men de pågældende styrter nærmest ind i slaget, så snart, jeg stopper. Det værste ved disse duer er, at de på en måde også kan få held til at trække alle de andre ned. Det kan fint være efter nogle af de gode par, og så har jeg lavet om på parringerne året efter. De pågældende ikke – flyvere har vi også mistet på nogle af de første træninger. Nogle gange bliver de fremlyst, og de har ikke fortjent at blive hos manden, man kan næsten ikke være det bekendt. Efter mange års slid med disse ”ikke flyvere”, er jeg blevet så træt af dem, at jeg nu bruger en anden løsning, og den er lodret arkivering. Jo før, jo bedre. De flittige og flyveglade unger er fremtiden.

Min metode er imidlertid ikke til at anvende i Dapirace. De kan jo ikke sådan putte de ugidelige unger i en sæk. Det er jo fremmede menneskers største håb, og de har givet 1100 i startgebyr. De ville nok blive lidt mærkelige i hovedet, hvis lige netop deres unge eller unger var i sækken. Så vil de hellere sidde og kigge efter dem i listerne, når træningerne starter, og så blive lidt irriteret, når deres håb ikke dukker op. Man kan jo også sige, at den har fået chancen, men tilbage til den med sækken. Hvis den var blevet anvendt, så havde det været ulig nemmere med de resterende. De ville kunne tåle forlængelse af træningerne i en hurtigere takt, fordi man ikke hver gang skulle vente på efternølere.

Der kommer vel omkring 700 til start fra Göttingen på lørdag. Her vil der også komme til at mangle en del, men ét kan man være sikker på, at de unger, der kommer hjem i finalen, hvad enten de flyver i top eller som nr. 200, så er det unger, der har lyst til at flyve.

Jeg har selv haft 4 med i Dapirace i år. Den sidste af dem glemte at komme på én af flyvningerne fra 160 km. Det var da godt nok trælst, men hvis den ikke er bedre, så må den da hellere blive ude den dag, end jeg skal sidde og håbe på den på lørdag.

Jeg glæder mig imidlertid til på lørdag, at se de flyveglades kamp om de store præmier.

HJ.