Tilbage på pinden.

Efter 14 dages rå afslapning på Gran Canaria må jeg hellere komme i gang igen. Først dog lidt om, hvad Bodil og jeg foretager sig på denne ferie, som vi tillader os at kalde det, selv om vi jo er gået over i pensionsalderen.

Vi kører ikke rundt for at se gamle ruiner, dale, slotte og kirker. Hotellet er bygget på en skråning ned mod Atlanterhavet, og alene det gør, at vi i 14 dage har en vidunderlig udsigt til havet, sol fra morgen til aften, muligheder for at gå langs havet på en meget flot sti, nyde varmen 22 – 29 grader, fordybe sig i nogle bøger, læse lidt mere i de sidste brevdueblade, og ikke mindst blot lade tankerne flyde. Gøre sig klar til en dejlig middag i hotellets restaurant med dejlig musik og underholdning. Godt vi har råd til at lade os buste lidt efter en lang sæson med duerne, og skønt, når man har Holger Witke til at passe duerne.

I det sidste brevdueblad, inden vi tog af sted, var der en super god artikel om ”Livets Salt” forfattet af John Bredahl. Jeg læste den flere gange på vores skønne terrasse. Den underbygger meget flot det helt nødvendige i at give duerne en jævn adgang til salt, når vi ikke har dem gående ude hele dagen, hvilket langt de fleste brevduefolk ikke har. Når jeg læser denne artikel, er det første naturligvis at tænke over, hvad jeg selv gør. Jeg har tidligere prøvet med saltsten på slaget. Jeg har nok ikke helt været påpasselig med at passe den, så den ikke bliver ulækker, som det skete. I de sidste mange år har jeg forsøgt at give dem det nødvendige salt via ”Al in One” mineral/salt blanding fra Meldgaard. Den blanding vil duerne meget gerne have. Tidligere brugte jeg piksten. Det vigtigste tidspunkt for salt er nok, når duerne vender hjem fra flyvning, og her har jeg anvendt en super elektrolyt ”Belgasol” som indeholder flere forskellige salte. Nogle giver noget honning eller druesukker i vandet. Det dækker fint optankning af kulhydratdepoterne, men så må de sørge for, at saltene tilgår duerne på anden vis.

Jeg nød også meget Jesper Pedersens fortælling om sin første tur til brevduens moderlande. Skønt, han vil fortsætte med at skrive om turen. Jeg glæder mig.

Regionsmødet i syd nåede jeg lige at få med, inden afgangen sydpå, så det sad selvfølgelig i tankerne de første dage på terrassen. Jeg noterede mig i starten, at hele HB var mødt op. De var der fra København til Frederikshavn. Det var ikke tilfældet sidste år, hvor man efter manges opfattelse ikke magtede at trække essensen ud af mødet. Skulle det være anderledes i år, eller har man noget stort på bedding. Det eneste, som kom tydeligt frem, var ønsket om selv – HB at lave flyveplanen i 2017. Det vil være meget lettere for HB at skrue planen sammen, så den også har økonomien i orden, hvilket efterhånden er særdeles aktuelt.

Jeg har flere gange givet udtryk for, at det er en god idé. Det kræver imidlertid, at HB og ikke mindst Formanden har forståelse for det sportslige i flyveplanen. Jeg har flere gange givet udtryk for, at Erik D. kunne have gavn af en sportslig spindokter. Det har han ikke i tilstrækkelig grad i HB, heller ikke når de alle skal sidde og lytte til en stor forsamling, hvor alle vogter på sine egoistiske holdninger. På mødet i år var disse holdninger ikke så hidsige, men der er jo heller ikke en ny plan for 2016 på bedding.  Der var dog enkelte gode idéer fra forsamlingen. Johs. Markussen, 055 kom med en idé om at lade sektionerne stå for de korte mellemdistanceflyvninger, ikke mindst i starten, og så lade dem erstatte sektionens egne flyvninger. Dette input rammer lige ind i en meget giftig problemstilling i Region Syd. Man ønsker meget indlevering fredag, slip i måske grupper osv. Når jeg omtaler dette, så er det fordi, jeg frygter, at mange medlemmer vil fortsætte med kun at flyve i sektionen.

Forsamlingen gik stort set ind for at lade HB lave flyveplanen. Herefter har jeg så et lønligt håb om, at man stiller forslag om at få nedlagt regionsmøderne før en dannelse af flyveplanen. I mine øjne var det bedre, at man indkalder idéer og ønsker fra de forskellige sektioner, inden HB skal i gang med flyveplanen. – Jeg nåede dog at blive meget skuffet, da formanden på mødet kunne fortælle, at løsladerne havde anmodet om, at det ikke skulle være muligt at slippe duer om fredagen, men kun lørdag, søndag eller mandag. I havde anmodet om denne regel, fordi der var så mange, der ringede til Jer. Kære venner, det bliver der ved med at være, hvis ikke I er lidt mere åben i Jeres orientering af os. I kunne anmode Bjarne om en blok på DdB’s hjemmeside, hvor I kan fortælle om vejrudsigterne som grund for Jeres dispositioner forud for flyvningerne. Det vil holde folk fra at ringe til Jer. Vi har valgt Jer, og vi har tillid til Jer, og vi vil bakke Jer op, hvis I laver nogle tiltag, som gør, at vi bedre kan følge med I hele situationen omkring løsladelser. Eller er Jeres udspil begrundet i HBs markering af, at der foreligger en gammel beslutning på Rep.-mødet om, at man ikke må slippe fredag. Denne vedtagelse kan jo let ændres ved at stille et modforslag på Rep. i februar. Det er fortsat helt urimeligt, at vi skal lade duerne stå i kurvene frem til mandag, hvis den bedste mulighed ligger fredag. Husk på, at vi jo stadig skal pakke de korte om torsdagen.

Tja, det var så lidt af, hvad der blev sparret op på terrassen.

Jeg havde også min IPAd med på terrassen, så jeg kunne følge med i alt i Danmark og ikke mindst diverse auktioner. M&C har jo mange gode sager at byde på her i vinter. I Ålborg var der en liveauktion fra Herman Beverdam i Holland. Han indkøber europæiske topduer til sit avlsslag, og flyver i øvrigt også selv temmelig godt. Der var preauktion hos M&C. Blandt de udbudte duer var der tre, som er linjeavlet efter den meget berømte ”Harry” fra Jan Hooymans i Holland. På vores bustur til topslagene i specielt Holland hører vi igen og igen om denne ”Harry”s fantastiske resultater på flyvning og i avl. Det er meget vanskeligt at købe duer efter den linje, og når det endelig sker, er det til svimlende priser. Selv Koopman var varm på disse duer, så!!, da de så pludselig kommer frem på auktionen i Aalborg, kan jeg ikke holde fingrene væk for tasterne, så jeg lagde øverste bud ud på preauktionen på dem alle tre. På liveauktioner holdt de to af buddene. Jeg har her efter ferien hentet dem i Aabenraa, og de er bare gode, og de passer oven i købet godt til hinanden. Jeg vil lade dem avle i ”255”s sidste rede i fodergangen. Det bliver spændende. På vores bustur i september var der én, som venligt sagde, du behøver da ikke købe nogen ny i år, så godt som du har fløjet. Det gør jeg heller ikke, men når jeg nu lige har plads til et lille nyt eksperiment, så gør jeg da det. – Jeg lader billeder af de to små ny følge her:

Hannen.

Jeg kommer snart igen.

HJ.