Tommys sidste tur….

Onsdag d. 25 august nåede vi så frem til bisættelsen fra Viuf Kirke, som ligger 100 meter fra vores bolig. Jeg har det normalt meget dårligt med den slags ceremoniers, men her ved Tommys var det som om, der var dalet nogle kræfter ned over mig. Det hjalp også meget, da jeg så alle de mennesker, som kom til kirken.

Jeg var meget hos Tommy det sidste halve år, og når vi sad der sammen, og han sikkert havde nogle smerter, sagde han ofte: Far, jeg er så bange for det hele. Det var jeg også, og nogle gange kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Han kikkede på mig og sagde: Far, du skal ikke græde. – Måske var det de ord, der hjalp mig ved begravelsen.

Det strømmede til med flotte kranse, opsatser og buketter. Før har jeg egentlig synes, at det var lidt spild af flotte blomster, men det gør jeg ikke mere. Alle de blomster er i høj grad med til at gøre dagen lidt lettere for de nærmest pårørende.

Nogle af Tommys bedste venner, og som gennem årene betød utroligt meget for ham, gik naturligvis i front med kisten. Der var mødt over 50 til højtideligheden i kirken, og vel nok halvdelen kom fra brevduekredse. Det var skønt at opleve. Tommy og jeg har haft mange vidunderlige timer sammen i legen med brevduerne.

Jeg vil gerne her takke alle for den opbakning og støtte, vi har fået i de sidste meget svære dage. Tak for de mange flotte blomster, for de mange tilkendegivelser, og det flotte fremmøde.

Billederne er alle taget af mit barnebarn Caroline – 10 år.

HJ.