Trist lige nu!

Vandet vælter ned i vores have lige nu. Man kan slet ikke tillade sig, at åbne for duerne, de har har fået rigelig med vand de foregående dage. De kan nu ellers godt lide at gå rundt og lade sig pjaske til, men fjerdragten har brug for en vis portion talkum, hvis der skulle regne lidt på lørdag.

Prognoserne til lørdag er dog rigtig fine med tørvejr og en jævn nord vestlig vind, og så er det fra Hannover, en station, som jeg gerne så, vi fløj fra nogle flere gange i sæsonen. Denne gang er den måske lige lang nok, for mange af duerne fra Region Syd er ikke helt forberedt godt nok til afstanden. Jeg har godt 360 km., og med aflysningerne i sidste weekend, mangler specielt de ét årige nogle km. i vingerne.

Jeg kunne se, at flere sektioner tog sagen i egen hånd og fik lavet flyvninger både søndag og mandag, og tilsyneladende med gode hjemkomster. Desværre er min sektion faldet mere eller mindre sammen, og lod al initiativ blive i lommerne. Trist – trist.

Min gode gamle ven, Villy Pedersen, skuffede mig i løsladerudvalget. Han plejer ikke at være bleg for en lidt vand på ruten og specielt ikke i vestenvind. Min model for en kort mellemdistance i DdB fremover, må bygge på, at de tre regioner kan transporteres hver for sig og uden den vanvittige tidskrævende og dyre opsamling, og vi bliver nødt til at overlade kontroller til stikprøver. Det kræver naturligvis investeringer i nyt og moderne transport materiale.

Trist, at vi allerede i år, ved aflysningerne i syd og øst, har fået et hak i den korte mellemdistance. Det er skammeligt og ufortjent.

Jeg drønede i søndags selv af sted til min sædvanlige trænings station på 40 km. Hannerne blev sluppet sidst, og da jeg kom hjem, lå de allerede og hyggede sig i redeskålen med hunnen. Når jeg er hjemme fra sådan en tur, har duerne fløjet 1600 mpm., så de har været en del hurtigere. Jeg var glad for hannernes indsats. De har haft en svær opstart, ikke mindst på grund af høgeangrebene. Hunnerne har ikke haft nogen problemer og er kommet fremragende på både træninger og kapflyvninger. Jeg fik derfor nærmest et chok, da jeg kom til at kigge på dem. To var ikke inde i redeskålen, men sad lidt forpjusket i hjørnet af reden. De havde begge været i kontakt med ledninger på turen hjem. Alle fjer på bugen var nærmest strøget af, og den ene også ramt på benet, og den blødte også en smule. Bryskødet var lillafarvet på dem begge, og de havde ikke lyst til noget. Skaden var desværre ikke slut med det, for der manglede én, som ikke er kommet endnu. Mine to stærkt flyvende rødtavlede Van den Bulk søskende var i blandt dem. De fløj fremragende som unger og har startet på samme måde i denne sæson. Den ene kan nok være klar igen om to til tre uger. Den anden er stadig derude.

Jeg startede sæsonen med 16 par, men høgeproblemer og så dette uheld har reduceret den flyvende bestand til 12 par. Det ændrer naturligvis på min målsætning for sæsonen, og da hovedparten af duerne er ét årige, så vil jeg satse mere på de korte flyvninger og sportsflyvningerne.

Vi har heldigvis en god sektionsflyvning fra Garlstorf nu på lørdag. Her har jeg 262 km. Fint for mine ét års, som kommer med her. Jeg dropper Hannover åben, men sender 4 gamle på Hannover sport.

Tja! Jeg kiggede lige ud i haven. – Min næse kom til at løbe i vand!!

HJ.