Ups! Så er vi i april.

Nu kan vi ikke længere nøjes med at råhygge hos duerne. Nu er tiden så småt på vej, hvor knofedt skal smøres på vore handlinger. Gamle dages brevduefolk med stor erfaring og viden fra gammel tid, havde eller har en for dem skråsikker tommelfingerregel: Træningen skal først starte, når bøgen springer ud. For år tilbage var det i slutningen af april, men hvad nu? Har disse profeter så allerede været i gang med træningen i over en uge!

Naturen ændrer sig, og dertil hører også brevduerne, træningerne og kapflyvningerne. Opstarten med træninger er særdeles vigtig. Da jeg talte med én af mine foreningskammerater for ca. 14 dage siden var han netop lige startet op med træningen. Da jeg så gik ham lidt nærmere på klingen, så bestod starten i kurvetræning med tilhørende forsøg på at lære duerne at drikke i kurven. De blev løsladt ude på græsplænen. Han er sikkert nået lidt længere nu, men selv om han ikke er så gammel i sporten, så har han lært træningens elementære regler, og så har han givet vis hænderne fulde af knofedt. For nogle dage siden havde jeg også en lille snak med en anden god ven i sporten. Han skulle imidlertid ikke i gang med træningen foreløbig. Det hastede jo heller ikke for ham, han satsede jo kun på de lange flyvninger. Ja, det kalder jeg så den dovnes ordsprog.

Nu er det efter min opfattelse ikke hverken træerne eller solen, der helt afgør, hvornår man starter op.

Vigtigt for mig er duernes tilstand. Har de stadig unger i reden, eller er de skilt for at blive klar til totalt system. Har de været ude at motionere, eller indelukket på grund af høgens ustandselige angreb, og vigtigst, er deres vægt stadig i sporty tilstand eller er de begyndt at blive gumpetunge, f. eks. ved rugning på 2. kuld æg. I det sidste tilfælde gælder det om at komme i gang med træningen. Flere parrer først duerne omkring 1. marts, og de har formentlig små unger i rederne i disse dage. Man kan godt starte med at træne med unger i reden. Det har den fordel, at duerne ikke er for tunge, og når ungerne bliver en 8-10 dage, så vil det være en god erstatning for at have dem flyvende frit derhjemme. Netop i den periode vil de gå i haven eller på marken, og så vil høgen have let spil. I gamle dage var det meget udbredt, at duerne benyttede marken rigtig meget. I dag har vi mulighed for at give dem så mange mineraler og organiske produkter via korn og biprodukter, at de ikke har det store behov for at besøge markerne.

Beslutter man sig for at starte træningen, så skal den samme påpasselighed, som man udviser, når man starter op med unger, overholdes. Selv gamle duer har godt af at vænne sig til kurven igen. Selve afstanden afhænger en del af, hvor meget duerne har trænet omkring slaget. Jeg vælger dog altid at starte på en to-tre km, og først, når de kommer pænt samlet hjem fra den afstand forøger jeg. Dette princip overholder jeg altid ved forøgelse af afstanden. Ofte ser man her om foråret en ét års, som gang på gang ikke kan finde ud af at følge de andre hjem. Sådan én tager jeg foreløbig ud af træningen. Den skal ikke ødelægge rytmen for alle de andre. Det kan nemlig blive dyrt en dag, hvor der er ugler i mosen, om man så kan sige om en træning med brevduer.

Nogle har også den holdning, at der helst skal være 10 grader, før man drager af sted med duerne. Det er i mine øjne noget pladder. De kommer så af sted alt for få gange. I flyvesæsonen skal man meget langt hen, før der er ti grader, når duerne slippes om morgenen. Derimod vil jeg meget gerne have en frisk vestenvind at træne i. Duerne elsker at flyve under disse forhold.

Jeg er ikke selv begyndt at træne endnu. Jeg er ikke blevet doven, men må indrømme, at jeg ikke har så meget knofedt til rådighed, som tidligere.

Så til noget helt andet. Vi har i Brevduen fået oplyst datoerne for de kommende medlemsmøder i regionerne. Der er faktisk kun et halvt år til, og jeg tror, at alle har på fornemmelsen, at det bør være tidspunktet, hvor der skal være en plan klar for nye tiltag i vores organisation. Flyveplaner og konkurrence områder/beregningsområder må til den tid være særdeles højaktuelle. I efteråret kom landsformanden med en idé og et tankeoplæg i Brevduen. Hvor meget det har givet af stof til udviklingstanker og idéer i medlemskredsen, ud over det sædvanlige med at holde det op imod, hvad man selv kan miste af fordele, ved jeg ikke. Landsformanden havde jo fået meget god inspiration via en bustur. Jeg har imidlertid fået opsnust, at han har brug for en ny bustur, og vil tage fruen med på en tur til aprils dejlige tulipanmarker i Holland!

Håber på godt udbytte.

HJ.