Vi tilsmiles.

Sådan skriver tyske Wetteronline: Lørdag bliver den bedste dag i weekenden, og kan mange steder give anledning til besøg i badelande og til grillmad. 24 – 27 grader med vinde S – SV. Tja, det kan jo glæde enhver brevduemand, som skal afsende duer i aften. Lidt regn hist og pist hører nu nok med til lørdagens vejr, men ikke så meget, at duerne hindres af det. Så hvis ikke du nu begynder at flyve taktisk, så tøm slaget.

Og så er det Antwerpen på lørdag. Af mange elsket, mens andre hader denne flyvning. Jeg hører til de sidste og har gjort det i mange år. Den er ren sukkergodt for slagene i de østlige sider af sektionerne i langt de fleste tilfælde, og sådan sikkert også på lørdag. De brede slip kan dog redde en del, og det er også årsagen til, at jeg vil sende duer med på denne ketcherflyvning. Der er dog også en mulighed for, at enkelte af duerne flyver direkte over Den Tyske Bugt, og så kan vi få en lille flok meget hurtige duer, der kan gøre livet surt for mesterskabslystne medlemmer i de sektioner, hvor de lander.

Vi har fællestræning i foreningen hver tirsdag. I tirsdags faldt vi i snak over nogle ganske spændende og højaktuelle emner. Hvordan holder vi vore kapflyvere sygdomsfri? Det helt hotte navn i øjeblikket, Per Thomsen 0111, gjorde det klart, at gul knop, hvorend det kan finde på at sætte sig i duens krop, klart er den mest ødelæggende for duens helbred. Den medvirker til andre sygdommes udfoldelse i duen. Derfor skal vi hjælpe duerne med at holde sig fri af denne sygdom. 7-dages kur inden sæsonstart er et most, men også behandling 2-3 dage i sæsonen. Jeg bruger BS i vandet, når duerne vender hjem hver lørdag. Det kan fint blandes med Belgasol (elektrolytter).

Et andet emne var ungesygen. Måske brevduesportens værste fjende. Det gik ikke så meget på, hvordan vi behandler dem, når de har fået sygdommen, men mere på, hvordan vi undgår at få sygdommen på slaget. Jeg fortalte om vores kamp i Viuf for at undgå den. Vi har en have, specielt græsplænen, og et fladtag, hvor vi for alt i verden skal sørge for at holde ungerne fra. Det er vanskeligt helt at undgå ungernes besøg disse steder. Vi hælder med mellemrum en dunk klorin ud på fladtaget, og haven bliver først farlig, når varmen melder sig, og mange ting lige fra ukrudtsplanter til dræbersnegle begynder at florere. Derfor skal ungerne helst være begyndt at trække, inden vi når så langt på året. Så kan man fløjte ungerne ind så snart de kommer hjem fra deres flyveture, så de holdes væk fra haven og fladtaget mv. Kan man få sine unger i denne rytme, så har man givet sig selv en chance for at undgå den altødelæggende sygdom.

Sidste år gik det galt for alle mine unger. Jeg havde begået den fejl, at jeg blev ved med at putte små unger ind på ungeslaget. Det betød, at jeg aldrig kunne opleve alle unger i luften sammen med træk ud i horisonten. De yngste kunne jeg ikke holde fra haven, og de tiltrak også de ældste. Det endte i ragnarok. 72 unger blev til 20 ved sæsonafslutningen, og de var ikke blevet trænet på grund af alle de vanskeligheder med sygdommen. Min frygt for en fortabt årgang er faktisk gået i opfyldelse. På trods af ihærdig specialtræning mv., så får jeg ikke nogen støtte af mine ét-års, endnu da. Alle de ældste unger blev, i år, anbragt i ungeslag 1, mens kuldet efter blev anbragt i ungeslag 2. Det kører rigtigt godt, og jeg krydser fingre for, at det fortsætter på denne måde.

HJ.