Vinteravl.

Efter længere tids betænkningstid beslutte jeg at prøve det igen. Sidste gang – nok for ca. 15 år siden – kostede det alle mine unger efter voldsomme rovfugle angreb, men det gav også en kanonsæson med de gamle på flyvningerne.

Jeg har puslet meget med mine parringer i flyveslaget. Hos mig har de aldrig fået lov til at vælge hinanden selv. Jeg har altid prøvet at lave den mest optimale parring i flyveslaget. Det er ikke så mange af den slags, man kan lave der, men bl.a. forældre og bedsteforældre til “255” blev dannet på den måde i flyveslaget.

Til denne sæson er der mange Van Den Bulck til rådighed i både flyveslag og avlsslag, så jeg har brugt meget tid på at læse stamtavler og artikler om disse duer. Det har været spændende, så nu glæder jeg mig til at se duerne i auktion, både som kapflyvere og avlsduer. Flere af dem har vist stort talent på ungeflyvningerne, og også en enkelt ét års som 4. es due i sektionen for ét års hanner.

Nu er de jo så blevet næsten voksne, og så er der sket noget med dem, som duer. Mine krav har altid været, at deres psyke og opførsel skal kunne tillade mig at være tæt på dem, uden de farer ud af reden og flakser forvildet rundt på gulvet, eller drøner ind i tremmerne. Generelt bliver disse typer sorteret fra hele året også selv om de har meget flotte stamtavler.

Her et par af mine nye indkøb, begge meget tæt på berømtheden “KITTEL”. Det var nu ikke meningen, at de skulle danne par, men i ungeslaget var det tydeligt, at de var meget glade for hinanden, så jeg flyttede dem til en avlsboks i fodergangen. Nu har de snart uge gamle æg, og det bliver spændende at se afkommet. Begge duer er meget velbyggede, og stamtavlerne må siges at være fra øverste hylde.

Hvis nogen er lige på vippen, så får den en mage, som er det stik modsatte. jeg ved godt, at én ud af fire kan blive uheldig, men så er en lodret arkivering jo stadig til rådighed. På alle andre områder sætter jeg modsætninger sammen. Det gælder størrelse, bygning og ikke mindst vinger. For vingerne gælder, at den ene i parret skal være super med hensyn til styrken i overarmen som skal være over middel, og vingens udformning skal gå i retning af mågevinger. Jeg har ikke brug for at se vingerne, som de viser dem frem i Belgien og Holland, og også nogen gange i Danmark. De spreder ikke vingerne helt ud, kun når de har haft for meget fart på ved en landing, og det sker sjældent. Ja, så selvfølgelig også når de skal PLUKKES.

Det er lidt svært at se musklerne i vingerne, når man handler online, men nu er man der også gået over til at vise duerne på video. På de fleste udenlandske online auktioner, er det dog en ynkelig forestilling, og for det meste intet bevendt. Når vi i Danmark, Sverige og Norge er langt bedre til at håndtere duerne og fremvise de vigtige ting hos dem, så skyldes det arbejdet,  som i mange år har fundet sted i dommerklubberne. Vores gamle landsformand, Erling Vestergaard kaldte det “numsestuderi”. Ja, ja, det var nu meget morsomt, men vi lærte trods alt noget brugbart. Mange af de udenlandske lægger vægt på ryggen og overgangen til halen, om det runder med god volumen. Disse duer får stor ros, men er det for, at de er meget lettere at holde i hånden, eller er det for, at de har rigtig god plads for lungesækkene?

Nå! Til noget andet. Den 4 dec. var dagen, hvor alle mine blev sat sammen. Jeg havde prøveparret en del de sidste tre uger før, for at se, om der var kærlighed eller had i luften, og så de kender hinanden, når det bliver alvor. Det har jeg altid brugt, og det er sikkert grunden til, at der på 9. dag kun mangler æg i 4 reder.

Lige inden den endelige sammensætning i flyveslaget røg én af de ét års hanner i et alvorligt slagsmål i naboreden. Den havde nu selv lagt en del op til det, men det kom til at gøre ondt på ham, så den måtte ud af reden, som formentlig er lukket for 2021. Så gik jeg ned på 17 par flyveduer og 7 par avlsduer. De overskydende unge hanner er væk nu, med undtagelse af den sidste sommerunge efter mit par hos Henrik.

Jeg har nyindkøbt en del Van Den Bulck duer via M&C. Disse duer er generelt linjeavlet i flere år. Det kan jeg godt lide, for så er de lettere at avle videre med. Jeg fortsætter med at gøre det i én generation, før jeg går i gang med at krydse med andre duer på mit slag. De må gerne vise resultater som linjeavlede duer. Det gør mig mere tryg, og jeg får vigtig viden om blodets kvaliteter.

På M&C er der i øjeblikket en auktion over sommerunger fra Meldgaard & Jeppesen, 070. Helt klart ét af Danmarks stærkeste slag i mange år. Jeg kender deres duer ret godt, så derfor vil jeg fortælle lidt om nogle af dem i auktionen. Det er nok her, man skal forsøge at gøre et køb, hvis man gerne vil have lidt fornyelse på slaget, og i øjeblikket er de i en pris, så man godt kan ønske sig én i julegave hos “lillemor” eller børnene.

Det første, der begejstrede mig, var at se ungerne efter “071” og “171”, hvilket jo må betyde, at de er sat på avlsslaget. Lørdag morgen har disse to hanner gang på gang dæmpet mine forhåbninger om en sektionsvinder. De har været så skarpe kapflyvere, at vi i sektionen har været sat til vægs på den ene kapflyvning efter den anden. Klassehanner fra den særskilte øverste hylde. Til sammen sektionsvindere 12 gange, og med adskillige søskende med næsten lige så store resultater. Der er 4 unger efter de to hanner, og de vil være guldklumper at få på slaget. Én af mine sektionsvindere i år er halvbror til 171.

På vores tur til Belgien med MVL- BUSSEN sidste år, var vi på besøg hos Victor De Wilder, bror til Jef. Han havde haft en fremragende sæson bl.a. med “ARNAUD” der endte med at blive 1. NAT. ES DUE i Belgien på mellemdistancen. Det er meget stort, og disse duer ryger normalt til Kina med det samme, men ikke hos Victor, på trods af tårn høje tilbud. Duen var imidlertid ikke hjemme, da vi kom på besøg, hvilket er ganske normalt i Belgien, hvor tyveri af en sådan kan være en betydelig fare. Vi var lidt skuffede, men Henrik opdagede at duens forældre lå med halv store unger. De blev naturligvis hurtigt bestilt til slaget i Aabenraa. Det blev to meget skønne duer, som i sommer blev sat sammen med nogle af de bedste avlsduer på slaget i Aabenraa. Det er der kommet nogle flotte unger ud af, og de er med på auktionen som kat. 3 og 9.

Grundduerne hos Dino og Henrik er Kannibaal linjen, med superavleren 1445 i spidsen. Disse duer har avlet topflyvere på stribe, og helt klart med “NEW KANNIBAL” i top. Han har fløjet helt suveræn og er nu i gang med at avle den ene vinder efter den anden. Desuden har de også stor succes med Gaston Van de Wouwer – duerne, verdens dyreste brevduer i øjeblikket.

Jeg erhvervede sidste år en søn efter “NEW KANNIBAAL”. I sommer har New Kannibaal været i parring med en helt speciel hun. Sidste år var der på M&C en stor dødsbo auktion over duer fra Stanny Lauryssen, Antwerpen. Èn af de store i Antwerpen på lige fod med Van Den Bulck. Det var noget som tiltrak kineserne, så os, der gerne ville købe en, fik hårde vilkår. En meget eftertragtet due på auktionen var “Rappe Ronaldo” – en topflyver af rang. Ham kunne vi ikke komme i nærheden af, men Henrik havde held til at købe rede søsteren til ham, og den er nu mor til kat. nr. 1 på auktionen, Jeg fik held til at købe sønnen af Rappe Ronaldo. For mig at se, er hunungen i kat. 1 den flotteste i auktionen, og fra Henrik ved jeg, at hun er helt suveræn.

Det er længe siden, jeg sidst har skrevet her på siden, men jeg kommer snart tilbage med nogle visioner om dagsordenen  til Repræsentantskabs mødet i Brædstrup.

Billedet i øverste hjørne er af slagets høvding, søn af “New Kannibaal” her i parring med en smuk Van Den Bulck hun.

HJ.