Weekend med spredte oplevelser.
Nogle sektioner slap duer lørdag, mens andre valgte at vente til søndag. De der valgte at vente til søndag, fik duer hjem med hastighed over 1900 mpm. Lørdag gik det knap så hurtigt, og nogle havde store problemer med hastigheden.
Vi fløj fra Soltau lørdag, men måtte vente med slippet. Det blev dog til udmærkede flyvninger, og for en gangs skyld en flyvning, hvor de steg i fart op gennem sektionen.
Det gav os muligheder i Kolding. Vi var så heldige at vinde spurtopgøret på sportsflyvningen, mens den åbne gik til Bent Mortensen i Sdr. Bjert. Man kan vel sige, at det var de gamle lærere, der fik sat skovlen under eleverne.
Her vores sektionsvinder, en hun 1117, som tidligere har vist gode takter. Hendes mor er avlet på superparret i Aabenraa 1100/2409. Faderen købte jeg på Egon Jensens dødsboauktion.
Vejret er meget stabilt, og det ser ud til, at vi skal starte i det vejr i DdB næste lørdag. Godt, at duerne nu har vænnet sig til østenvinden.
HJ