Wilfried Vandemaele, Heule, Belgien.

Wilfried bor ikke mange km. fra Gino Clicque, og han fulgte også med hen til Wilfried. De er i samme klub, er benhårde konkurrenter, men meget gode venner. Det var dejligt at mærke.

Wilfried er en lille mand – i højden – meget charmerende, stille og pensioneret bankdirektør. Da vi var hos Gino, snakkede han hele tiden, og måtte stoppes for oversættelse. Wilfried sagde ikke så meget af sig selv, men Chr. Hansen var dygtig til at spørge ham ud, og det blev til et fremragende interview.

Han var, som så mange andre af de belgiske brevduemænd, opflasket hos sin far, som her var en meget ivrig deltager på mellemdistancen. Da Wilfried måtte i gang for sig selv, så blev mellemdistancen og de længere nationalflyvninger også de centrale. Han flyver dog med på vitessen, nok mere som god træning for duerne.

I de mange år med duerne, er der naturligvis også sket en udvikling at både slag, systemer og ikke mindst duerne. Der handles og byttes mellem de store på nationalflyvningerne, så egentlig linjeavl finder ikke rigtig sted, som på de mindre slag.

I Belgien er slagene rengjorte, og de “hviler” i øjeblikket.

Her går de fleste duer nu.

Wilfrieds stampar hedder ”Broer Bonten” og ”Zwart Chrisje”, to mørke duer, som ikke eksisterer længere, men som har rigtig meget blod i slagets bestand. Mange af hans duer er derfor mørke, så lidt linjeavl har han nok praktiseret, eller også har han købt mørke duer ind til kryds.

I 1999 solgte han alle sine flyveduer. De var eftertragtet, fordi han i flere år havde fløjet virkeligt i top. Hans avlsduer bragte ham dog hurtigt på banen igen. Han har hentet Robert – duer fra Gino. I år har han været 3. 8. og 12. på nationale flyvninger, så han er meget respekteret.

Han er begyndt at flyve med enkehunner, ganske enkelt, fordi han gang på gang blev besejret af Ginos enkehunner. I år har han fløjet med 25 enkehunner, men til næste år bliver der flere hunner på flyveholdet. De kan bruges hver uge, fordi de restituere meget bedre end hannerne. De sørger i ugen selv for at spise og hvile, hvorimod hannerne bruger meget mere energi på at huserer på slaget, og når de kommer i kurven, slås de alt for meget, og bruger energi.

Der flyves på rene systemer, dvs. der altid er en mage hjemme. Hannerne er kun med højst hver anden uge, men det er også dem, der flyver de længste flyvninger, nok fordi han har dem hjemme længere tid ad gangen og kan fodre dem optimalt til mange km. I ét stræk.

Hos dem begge ligger der stærkt foder, når duerne kommer hjem fra flyvning, Først dagen efter får de lettere blanding. Det har jeg lidt svært ved at se logikken i, for duerne tager ikke meget korn ved hjemkomsten, og depoterne skal først og fremmest fyldes op med kulhydrater. Jeg har dog hørt flere andre, der gør det.

Han fodrer altid sine duer i reden. Han vil have overblikket på hver enkelt dues behov og forbrug. Grit Mix og æggeblanding gives hver dag.

Tja! Vi får virkelig mange input ved alle disse besøg.

HJ.