Frisk vejr endnu. Vi har fællestræning fra Nybøl i dag, men allerede i morgen begynder der at komme mere varme ind over os. På lørdag kan vi nå helt op på 18-19 grader og en noget mere venlig vindstyrke. Vinden er på vej til at skifte til en østlig retning, måske sydøst på lørdag. Der er imidlertid ikke melding om stillestående og lummert vejr, så det bliver sikkert ganske udmærket flyvevejr.
Alle sektionerne i Region Syd valgte at afvikle deres sektionsflyvninger lørdag på trods af den kraftige vind. Som ventet gik det meget fint. Duerne har meget let ved at orientere sig i det vejr, og så vidt, jeg kan se, så er duerne kommet rigtigt godt i alle sektionerne. Selvfølgelig har duerne været på arbejde, men holder alligevel hastigheder på 1100 til 1300 mpm. Selv sektion 63 valgte at flyve lørdag, og efter resultatlisten der oppe, så er det også gået fint. De andre nordjyske sektioner udskød til i dag søndag, og her er det også gået godt med lidt mere fart på duerne. Så alt i alt en rigtig god start, hvor alle sektioner har været med.
Helt utroligt dårligt vejr til træning af vore duer i disse dage, men det ser ud til, at lørdag og søndag bliver gode for flyvning med duer. Klar vestenvindsvejr, måske med lige rigelig styrke på blæseren, men det er den type vejr, duerne orienterer sig bedst i og egentlig holder meget af at flyve i. Nu er der kommet kontur i landskabet, i alle tilfælde i den sydlige del af landet. Næsten alle træer, buske og hegnsbeplantninger er sprunget ud. Det virker, som om duerne så har lidt nemmere ved at undgå ledninger osv., når de naturligt flyver lavt i en hård side/modvind, og måske er de også i bedre fysisk form nu.
Vores sektionsflyvning her Stor Bededag blev en vanskelig affære. Vejret på slipstedet var fornuftigt og ligeså i det sønderjyske. Der var overskyet, men med blå himmel og solstråler ind imellem. Der har imidlertid ligget et område i Nordtyskland med temmelig meget dis. Duerne var lidt klamme ved ankomsten.
Med hensyn til træning af vore duer var vejret i april stort set ganske umuligt. Nu er vi så kommet ind i en meget varm østenvindsperiode, som dog slutter i morgen fredag. Mange er vel nok blevet fristet til at køre med duerne på alle de varme dage. De har imidlertid heller ikke budt på det ideelle vejr til træninger.
Jeg har fået tilsendt nedenstående artikel fra Tage Rheimer. Den er fra Jyllandsposten i dag. Når jeg finder anledning til at bringe den her på min hjemmeside, så skyldes det, at jeg sidste år i en artikel henviste til oplysninger om, at forskere mente, duernes GPS sidder i spidsen af næbroden. Det mener man så ikke er tilfældet mere. Alt det andet kender vi vel alle. Vi har hele tiden været af den opfattelse, at brevduerne har en form for GPS, der arbejder sammen med magnetfelter.
Vores ”tre hvide duer” har virkelig fået mange reaktioner fra læserne. Langt flest positive, men nogle har også stillet spørgsmålstegn ved karakteren på næsten hvide duer. En tilbagevendt brevduemand blandt mine læsere har således skrevet følgende, ordret citeret:
Kære Tommy og Henning.
Jeg har stadig megen fornøjelse af at læse om erindringer fra gamle dage, idet jeg selv var med dengang vores klubhus i 0196 stod på banelegemet og jeg selv måtte cykle med gummiringen til nærmeste medlem med kontrolur.
Jeg kommer imidlertid til at tænke på hvordan I har det med den forandring der er sket med udseendet på vore duer. I viste et billede af tre næsten helt hvide duer, jeg synes absolut ikke det ligner brevduer sammenlignet med de dejlige billeder i jeres videoklip af “rigtige brevduer”, og da slet ikke “Stjernetegnet”.
Citat slut.
Når et slag udvides, så er det som regel for at få plads til flere duer. Det skete således også for os. Hidtil havde vi kunnet nøjes med at cykle til mel og kornhandleren i Tønnesgade for at købe to kg. dueblanding. Vi supplerede også ved at køre til havnen for at pille spildkorn op. Det var for det meste byg og i luksustilfælde, hvede. Efterhånden blev vi også så gamle, at vi kunne have budpladser om eftermiddagen. Jeg som avisbud hos Vejle Amts Folkeblad og Allan som kontorbud hos én af kontorforsyningerne i byen. Så var der lidt mere at gøre med og næsten alle pengene gik til dueholdet
Av! for en kold, men solrig påske. I dag er vejret helt anderledes med lidt finregn og dis, men meget lunere. Hvilke ad disse vejrtyper er bedst til en lille træningstur med duerne, for vi skal jo snart til det. I går nåede vi da op på en 5-6 grader og vinden var i vest. Det kunne godt gå an, så Tommy og jeg kørte en lille tur med de hanner, der ikke skulle made unger på gulvet. 3 km. mod syd, og det gik fint. Kan det nå at blæse lidt op i dag, så disen helt forsvinder, og det ellers kan holde tørvejr, så kan det også lade sig gøre i dag. Vi har dog ikke pakket endnu.
Vejle
Også i Vejle har en brevdueforening haft en jernbanevogn som foreningens hjemsted.
Den gamle motorvogn, HV M 13, Vejle, 1955.
3 af foreningens medlemmer i vognens døråbning.
Avisfoto.
Brevdueforeningen ”Six” erhvervede vognen –en gammel 2-akslet motorvogn– for 1200 kr. Vognen blev anbragt på terrænet bag godsbanegården og rutebilstationen.
I vognens ene ende blev sæderne taget ud med henblik på anbringelse af duernes kurvakasser. I den anden ende holdt foreningens bestyrelse og medlemmer til. Her mærkedes duerne, der foretoges beregninger og her hyggede man sig. Toilettet (nedlagt som sådant ???) benyttedes til opbevaring af kontrolure og bøger.
En stor fordel var også, at der ikke var ret langt til duernes afsendelsessted, når de, i deres fletkurve, skulle afsendes pr. jernbane fra stationen (godsekspeditionen) til mange forskellige steder både indenlands og udenlands.
HV (Horsens Vestbaner) M 13 / HV BM 118 opstillet som hjemsted for brevdueforeningen i Vejle.
Foto: Lars Andersen, 1960.
Så har Flemming Andersen i 122 igen været behjælpelig med gamle billeder og materialer. Disse billeder er hentet direkte fra Erik V. Pedersens hjemmeside www.evp.dk under menupunktet Befordring af brevduer.
